Tilsætningsstoffer i tun, januar – november 2019
Der har været flere sager med svindel med farvning af tun i EU. Tun er blevet farvet rød ved at anvende tilsætningsstoffer som nitrit, antioxidanter og kulilte. Det får tunen til at fremstå mere frisk, hvilket kan dække over, at tunen er for gammel eller af dårlig kvalitet. Rødfarvning af tun kan også sløre arten af tun.
Anvendelse af tilsætningsstoffer er reguleret i tilsætningsstofforordningen. En af betingelserne for at anvende tilsætningsstoffer er, at anvendelsen ikke er vildledende for forbrugerne især i forhold til arten, friskheden og kvaliteten af de fødevarer, hvor tilsætningsstoffet anvendes. Det er ikke tilladt at anvende nitrit eller gasning med kulilte til fisk.
Formålet med kampagnen er foruden analysen af histamin yderligere at kontrollere for korrekt anvendelse af tilsætningsstoffer til tun, korrekt mærkning af tun, virksomhedernes risikoanalyse ved import af tun med hensyn til tilsætningsstoffer samt indholdet af tilsætningsstoffer i tun via analyser.
OPSON VIII, januar – marts 2019
Der ses en stigende tendens til svindel med fødevarer og derfor vil Fødevarerejseholdet deltage i Operation OPSON. Operation OPSON er en international aktion rettet mod salg og produktion af forfalskede og underlødige fødevarer og er koordineret af Interpol og Europol. Operationen har til formål at beskytte folkesundheden, at bekæmpe organiserede kriminelle grupper, der er involveret i handel med falske og underlødige fødevarer, at styrke det internationale samarbejde, at styrke nationalt samarbejde mellem politi og fødevaremyndigheder, at styrke samarbejdet med private partnere fra fødevareindustrien.
Formålet med kampagnen er at bekæmpe svindel på fødevareområdet samt styrke samarbejdet på tværs af grænserne
Anvendelse af tilsætningsstoffer i produktionsvirksomheder, januar – april 2019
For en række tilsætningsstoffer er der fastsat en ADI-værdi (Acceptabel Daglig Indtag), som er udtryk for en grænse for, hvor meget en person kan tåle at indtage dagligt hele livet. Risikoen er, at tilsætningsstoffer kan være anvendt i strid med reglerne, fx i produkter, hvor de ikke er tilladte eller i for store mængder. Det kan således være forbundet med en sundhedsmæssig risiko, hvis de tilladte mængder ikke overholdes. Fødevarer som fremstilles til den endelige forbruger, skal overholde gældende EU grænseværdier og danske særregler for tilsætningsstoffer. Tilsætningsstoffer godkendes i EU på baggrund af en risikovurdering. Risikovurderingen baseres på anvendelse i specifikke fødevarekategorier, og godkendelsen gives på visse betingelser fx mængdebegrænsning.
Formålet med kampagnen er at få overblik over om virksomhederne anvender tilsætningsstoffer korrekt herunder dosering, mængdebegrænsning og indplacering af fødevarer i fødevarekategorier, om virksomhedens risikoanalyse for anvendelse af tilsætningsstoffer i fødevarer er dækkende samt at vejlede om reglerne og anvendelsen af databasen for tilsætningsstoffer.
Analytisk kontrol af kontaminanter, januar – december 2019
Fødevarer indeholder kemiske forureninger af forskellig oprindelse. De kemiske forureninger opdeles i forskellige grupper som organiske miljøforureninger (fx dioxin og PCB), uorganiske miljøforureninger (metaller som fx bly, cadmium og kviksølv), procesforureninger (fx PAH og glycidylsyreestre), mykotoksiner (fx aflatoksiner, ochratoksin A og fusariumtoksiner), naturlige toksiner (fx erucasyre, tropanalkaloider og nitrat) samt kemiske karakteristika for olivenolie til overensstemmelseskontrol. Alle de nævnte kemiske stoffer reguleres i EU.
Formålet med kampagnen er at kontrollere, at EU grænseværdier for kemiske forureninger overholdes samt at kontrollere kvaliteten af olivenolie.
Analytisk kontrol af sporedannende, januar – december 2019
Udvalget af sous-vide behandlet kød og kødprodukter samt henkogte spiseklare fødevarer på markedet er stigende. De temperatur-tidkombinationer, der bruges ved sous-vide produktion og henkogning, er ikke altid tilstrækkelige til at eliminere sporer fra Clostridium og Bacillus bakterier. Dette forhold kombineret med lang holdbarhed kan potentielt betyde risiko for vækst og eventuelt toksindannelse af bakterier.
Formålet med projektet er at verificere, at sous-vide behandlet kød samt spiseklare henkogte fødevarer er produceret på en sådan måde, at potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer ikke forekommer i hele produktets holdbarhed. Den samlede vurdering skal ske med baggrund i information om fremstillingsmåde, fysisk-kemiske parametre i produktet, holdbarhed samt laboratoriemæssig undersøgelse ved udløb af holdbarhed.
Sporbarhed i kiosker, februar – september 2019
Myndigheder i fælles indsats mod butikstyveri og hæleri af fødevarer. I pressen har der været eksempler på organiseret tyveri i dagligvarebutikker af let omsættelige varer. De stjålne varer bliver derefter solgt billigt i kiosker og lign. Ved en fælles myndighedsindsats vil denne fælles kampagne forsøge at afdække om der kan være mistænksomme forhold, som kan indikere omsætning af stjålne fødevarer i kiosker. Sporbarhed af fødevarers fysiske strøm, ét led frem og ét led tilbage, er nødvendig i tilfælde af fødevaresikkerhedsmæssige problemer, så virksomheder kan foretage en målrettet, hurtig og sikker tilbagetrækning. Sporbarhed er også afgørende for at sikre, at der ikke sker markedsføring af ulovlige fødevarer.
Formålet med kampagnen er at kontrollere sporbarhed på let omsættelige fødevarer i udvalgte virksomheder, at afdække virksomhedernes regelefterlevelse på sporbarhedsområdet, at bidrage til at afdække eventuelt videresalg af hælerivarer fra butikstyveri, at vejlede virksomhederne om sporbarhedsreglerne og udbrede kendskabet til Fødevarestyrelsens sporbarhedsvejledning
Detailslagteres brug af nitrit ved lagesaltning, februar – juni 2019
Nitrit anvendes til at konservere kødprodukter fx rullepølse og bacon. Når nitrit reagerer med kødets proteiner, omdannes nitrit til nitrosaminer. Nitrosaminer er forbindelser, der kan være kræftfremkaldende. Tilsætning af antioxidanter fx ascorbinsyre i forbindelse med nitritsaltning reducerer dannelsen af nitrosaminer. Anvendelsen af nitrit reguleres på den tilsatte mængde og ikke som de fleste andre tilsætningsstoffer på mængden i det færdige produkt. Dette betyder, at slagterne skal beregne tilsatte mængde nitrit i bl.a. lagesaltede produkter. Danmark har siden 1995, haft særregler for anvendelsen af nitrit (E 249 og E 250) i kødprodukter ud fra hensynet til beskyttelse af folkesundheden. Det betyder, at de danske grænseværdier for nitrit generelt er lavere end for de øvrige EU-lande. EU-Kommissionen har med den seneste tilladelse af 8. maj 2018 pålagt Danmark at dokumentere overholdelsen af de danske grænseværdier særligt for lagesaltede kødprodukter.
Formålet med kampagnen er at kontrollere og vejlede detailslagterne om anvendelse af nitrit i lagesaltede kødprodukter samt at kunne dokumentere overholdelsen af de danske grænseværdier for lagesaltede kødprodukter overfor EU-kommissionen.
Ernærings- og sundhedsanprisninger, marts – november 2019
Ernærings- og sundhedsanprisninger kan hjælpe forbrugerne til at træffe et sundere valg. Forbrugerne skal kunne stole på de anprisninger, der anvendes på fødevarer vedrørende fx indhold af protein eller fiber. Hvis virksomhederne ikke har styr på disse regler, er der en risiko for, at forbrugere bliver vildledt i forhold til indtagelse af produkter, der ikke lever op til de ernærings- eller sundhedsmæssige egenskaber, der fremhæves.
Formålet med kampagnen er, at kontrollere, om ernærings- og sekundært sundhedsanprisninger, der er anvendt på almindelige dagligdags fødevarers emballage og/eller markedsføringsmateriale anvendes i overensstemmelse med reglerne samt at vejlede virksomhederne om anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger.
Mærkningskampagne – menukort, april – august 2019
I forbindelse med tidligere kampagner har Fødevarestyrelsen konstateret, at der er problemer med anvendelse af de beskyttede betegnelser som er en del af EU-kvalitetsordningerne.
Ved uretmæssig anvendelse af beskyttede betegnelser er der risiko for, at de pågældende fødevarer ikke lever op til den kvalitet, som fødevarer med retsmæssig brug af de beskyttede betegnelser skal leve op til. Uretmæssig brug af beskyttede betegnelser vil derfor dels være en krænkelse overfor rettighedshaverne og dels medføre en risiko for, at forbrugerne ikke får den kvalitet, der forventes. Derudover kontrolleres for, om fødevarer lever op til, hvad de lover i forhold til fødevarens kvalitet eller indhold, for at undgå at vildlede forbrugerne. Sidst men ikke mindst kontrolleres for, om forbrugere har adgang til at se virksomhedens smileyrapport på serverings virksomhedernes hjemmeside.
Formålet med kampagnen er en målrettet kontrol mod vildledning, offentliggørelse af kontrolresultater samt kontrol af anvendelsen af beskyttede betegnelser, herunder at udbrede kendskabet til de beskyttede betegnelser, at medvirke til ensartede konkurrencevilkår, at beskytte rettighedshaverne mod krænkelser af deres beskyttede betegnelser, at kontrollere brugen og markedsføringen af beskyttede betegnelser i engrosvirksomheder, at beskytte forbrugerne mod generel vildledning samt at kontrollere offentliggørelser af kontrolresultaterne på hjemmesider.
Balanceregnskaber i virksomheder, der producerer økologiske fødevarer, april – november 2019
Økologiens troværdighed er afgørende for, at forbrugerne fortsat kan have høj tillid til de økologiske fødevarer, de lægger i deres indkøbskurv. Der må ikke rejses tvivl om, at varer mærket som økologisk rent faktisk også er økologiske. Usikkerhed og specielt svindel kan være ødelæggende for troværdigheden af de økologiske fødevarer, herunder det røde Ø-mærke og EU-logoet for økologi. Kampagnen vil have ekstra fokus på, at de solgte mængder af økologiske færdigvare, ikke overstiger virksomhedernes indkøb af økologiske råvarer. Kontrollen vil både foretages ud fra virksomhedens interne samt eksterne dokumenter (krydskontrol). Krydskontrollen skal anvendes som et vigtigt redskab til at forebygge fejl og ikke mindst svindel.
Formålet med kampagnen er at sikre høj troværdighed af Ø-mærket og EU-logoet ved dybdegående kontrol af regnskab i økologiproducerende virksomheder.
IUU Kontrol – manglende anmeldelse af partier til kontrol, maj – november 2019
Kampagnen er en opfølgningskampagne på IUU kontrolkampagnen fra 2018. Kampagnen skal afdække om indsatsen under og efter kampagnen i 2018 har båret frugt ved at se på antallet af ikke anmeldte partier af fisk, som forhåbentligt er faldet i forhold til kampagnen i 2018. Kampagnen skal samtidigt afdække, om der stadig mangler tilgængelig information og vejledning til importører af fisk.
Formålet med kampagnen er at kontrollere om importører og speditørfirmaer lever op til de forpligtelser, der følger af EU’s IUU lovgivning, at vejlede importører og speditørfirmaer om IUU-reglerne og baggrunden for reglerne, at vejlede importørerne og speditørerne om deres ansvar for at registrere deres import aktiviteter korrekt hos Fødevarestyrelsen samt at afdække hvorvidt kampagnen afholdt i 2018 har virket efter hensigten.
Mobile salgssteder, juni – juli 2019
Inden for de seneste år er der set en stigning af mobile fødevarevirksomheder indrettet til fødevarevirksomhed. De mobile fødevarevirksomheder ses i de større byer, på markeder og i sommerlandet. Kampagnen har fokus på, at de mobile virksomheder, der skal registreres som fødevarevirksomhed, bliver registreret hos Fødevarestyrelsen, så de bliver omfattet af fødevarekontrollen. Mobile fødevarevirksomheders aktiviteter er oftest af en sådan karakter, at de som udgangspunkt ikke er underlagt Fødevarestyrelsens ordinære kontrol. De mobile virksomheders aktiviteter er dog blevet mere omfattende, hvilket i højere grad har betydning for fødevaresikkerheden. Kampagnen vil derfor også have fokus på kontrol af og vejledning om relevante hygiejneregler, fx regler om personlig hygiejne, adgang til toiletforhold, opbevaring af fødevarer og emballage, temperaturforhold og skadedyrssikring samt kontrol af og vejledning om sporbarhed.
Formålet med kampagnen er at kontrollere om mobile fødevarevirksomheder med aktiviteter over bagatelgrænsen er registreret i Fødevarestyrelsen, at kontrollere om virksomheden overholder relevante hygiejneregler herunder bl.a. adgang til toiletter, personlig hygiejne, skadedyrssikring, opbevaringstemperatur og køl/varmholdelse, at kontrollere at der ikke sælges farlige fødevarer, dvs. fødevarer der er sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde eller fødevarer, hvor der ikke er sporbarhed samt at vejlede virksomhederne om relevante fødevareregler
Vedligehold i fødevarevirksomheder, juni – november 2019
Fødevarevirksomheder som ikke bliver tilstrækkeligt vedligeholdt og ikke er hensigtsmæssigt indrettet, kan få problemer med fødevaresikkerheden. I produktionsmiljøer, der er utilstrækkeligt vedligeholdt, kan sygdomsfremkaldende bakterier få gode vækst- og overlevelsesvilkår, og derved kan mikroorganismer have gode muligheder for at forurene fødevarerne. Særligt bakterien Listeria monocytogenes kan give store problemer, hvis virksomheden ikke har mulighed for at få gjort ordentlig rent på grund af dårlig vedligeholdelse eller en uhensigtsmæssig indretning.
Formålet med kampagnen er at kontrollere vedligeholdelse af lokaler, inventar og udstyr og vejlede om, at manglende vedligeholdelse kan give fødevaresikkerhedsmæssige problemer, at kontrollere og vejlede om procedurer for vedligeholdelse af lokaler, inventar og udstyr og kontrollere, at procedurer er implementeret i praksis og bliver overholdt samt at mindske risikoen for krydsforurening ved at kontrollere og vejlede om virksomhedens produktions flow i forhold til placering af håndvaske og adgang til personaletoilet
Styring af Listeria i detailforretninger, juni – december 2019
Fødevarestyrelsen har iværksat en række initiativer overfor Listeria. Blandt disse initiativer er en særlig kontrolindsats i form af kontrolkampagner over for virksomheder, der producerer kendte risikoprodukter for listeria, kurser til Fødevarestyrelsens tilsynsførende og nyt vejledningsmateriale til virksomheder. Fødevarestyrelsen vil med denne kampagne sikre, at detailforretninger fx slagterforretninger og slagterafdelinger i supermarkeder, fiskeforretninger og lignende, der producerer kendte risikoprodukter for listeria, har en god styring af og fokus på listeria.
Formålet med kampagnen er at kontrollere og vejlede om virksomhedens egenkontrol for listeria, herunder med særlig fokus på risikoanalysen, evt. prøveplan for listeria og indplacering ift. mikrobiologiforordningen og baggrundsdokumentation herfor, virksomhedens hygiejneprocedurer og deres implementering i praksis samt at udbrede kendskabet til Fødevarestyrelsens vejledningsmateriale på “Alt om Listeria-sitet“.
Frivillig mærkning af fjerkrækød med produktionsoplysninger, juli – december 2019
Dyrevelfærd og produktionsmetoder er i stigende grad en parameter, som mange forbrugere går efter, når de køber kød. Der findes derfor i kølediskene et stort antal kødvarer som er forsynet med frivillig mærkning om oplysninger om produktion samt dyrevelfærdsanprisninger – f.eks. “mere plads i staldene”, “fodret med …”, “bedre strøelse”, “går udendørs hele livet”, “opvokset på Australiens sletter”. Der er en risiko for at forbrugerne bliver vildledt, hvis produkterne ikke lever op til de krav, der er forbundet med anprisningerne. Mange forbrugere er villige til at betale en merpris for et produkt, hvor dyrene har haft et bedre liv i forhold til dyr fra en konventionel produktion.
Kampagne omfatter kød fra svin, okse og fjerkræ, men vil særligt fokusere på fjerkrækød, dels fordi det især er på fjerkrækød, der konstateres meget forskellige mærkningsoplysninger om produktionsmetoder, dels fordi der findes forordningsfastsatte regler for også den frivillige mærkning på området. Kampagnen omfatter ikke økologiske produkter samt svinekød mærket med det statslige dyrevelfærdsmærke.
Formålet med kampagnen er kontrol af om frivillig mærkning af kød med produktionsoplysninger er korrekt, kontrol af at den frivillige mærkning ikke vildleder forbrugeren, opnå et overblik over regelopfyldelsen på området generelt, kontrol af frivillig mærkning af oksekød, som skal være objektiv og kunne forstås af forbrugerne samt kontrol af at kravene til frivillig mærkning med produktionssystem (“Fodret med %…”, “Ekstensivt staldopdræt”, “Fritgående”, “Frilands”, “Frilands – opdrættet i fuld frihed”) i handelsnormerne for fjerkrækød er opfyldt.
Mindre kemi (akrylamid) ved stegning og bagning, august – november 2019
Akrylamid er et kræftfremkaldende stof, som dannes ved varmebehandling som stegning og bagning af fødevarer med højt indhold af kulhydrater. For at reducere dannelsen af akrylamid mest muligt er der i forordningen fastsat afbødende foranstaltninger, som virksomhederne skal følge. Der er ingen maksimalgrænseværdier, men EU vejledende værdier. Ved fund højere end de vejledende værdier skal der ses på muligheder for optimering af procesparametre.
De problematiske produkter som f.eks. pomfritter produceres i mange små serverings- og cateringvirksomheder og småkager og andet bagværk ved håndværksbagerne, hvorfor bedste værktøj til reduktion af akrylamid er at være opmærksom på optimering af procesparametrene i produktionen.
Formålet med kampagnen er at kontrollere om afbødende foranstaltninger ved varmebehandling bliver overholdt, at kontrollere at virksomhederne har medtaget dannelse af akrylamid i deres risikoanalyse og egenkontrolprocedurer, at vejlede om regler samt benchmarkniveauer (vejledende grænseværdier) for indhold af akrylamid samt at kortlægge i hvilken udstrækning virksomhederne kender og følger disse regler.
Primærproducenters direkte levering af æg, tamfjerkræ og kaniner, august – november 2019
I 2016/2017 kom der nye regler, der gav primærproducenter nye muligheder for direkte levering af animalske fødevarer til endelige forbrugere og lokale detailvirksomheder. I 2016/2017 gennemførte Fødevarestyrelsen kort efter de nye reglers ikrafttræden kampagnen “Primærproducenters direkte levering af æg, tamfjerkræ og kaniner”. Kampagnen viste, at der generelt var en høj regelefterlevelse hos registrerede virksomheder. Da kampagnen blev gennemført, var der etableret ganske få detailvirksomheder, der havde gjort brug af den nye mulighed for at udtage organer af eget opdrættet fjerkræ/egne kaniner. Der var ingen, der havde gjort brug af muligheden for at etablere ægpakkerier med autorisation til begrænset, lokal omsætning. Det vil derfor være relevant at gentage kontrolkampagnen nu, hvor flere kan have gjort brug af muligheden for at etablere detailvirksomhed på bedriften, og hvor der fx udtages organer af eget opdrættet fjerkræ/kaniner eller har etableret ægpakkerier med autorisation til begrænset, lokal omsætning. I den kommende kampagne vil der være højere fokus på, om reglerne efterleves end tidligere, hvor fokus i højere grad var på at vejlede primærproducenterne om de nye muligheder i stalddørspakken.
Formålet med kampagnen er at vejlede om reglerne for og kontrollere regelefterlevelsen ved primærproducenters stalddørssalg af æg, tamfjerkræ og kaniner, primærproducenters levering til lokale detailvirksomheder af æg, tamfjerkræ og kaniner, detailvirksomheder på bedriften, hvor der åbnes og udtages organer fra tamfjerkræ/kaniner, nyetablerede ægpakkerier med autorisation til begrænset, lokal omsætning af æg, primærproducentens levering af æg fra egen detailvirksomhed på bedriften eller fra egen lokale bod på offentlige markeder, markedsføring af æg, herunder reglerne om korrekt mærkning af æg og om forbud mod vask af æg samt registrerede slagtebussers assistance til slagtning af fjerkræ og kaniner.
Kontrol af mærkning og anvendelse af biocidholdige produkter i fødevarevirksomheder, september – december 2019
Fødevarestyrelsen godkender biocidholdige produkter, der anvendes i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen godkender disse produkter efter vurdering af, om de er dokumenteret effektive til at eliminere fødevareoverførte patogene ved den fastsatte brugskoncentration. Godkendelsen beror også på, at der ved korrekt anvendelse ikke er risiko for sundhedsskadelige rester i fødevarer. Kun produkter, der ikke medfører en sundhedsrisiko, bliver godkendt. Produkterne må ikke markedsføres i Danmark før de har modtaget en godkendelse fra Fødevarestyrelsen.
Det er vigtigt at fødevarevirksomheder anvender godkendte desinfektionsmidler, da de dermed kan sikre sig, at produktet har en tilstrækkelig desinficerende effekt og at der ikke efterlades sundhedsskadelige rester i fødevarer. Forudsætningen for dette er, at fødevarevirksomheder følger brugsanvisningen på desinfektionsmidlerne, så at den rette brugskoncentration anvendes. Det er nemlig denne koncentration, som Fødevarestyrelsen har vurderet som effektiv og sikker. Doserer virksomheden en mindre mængde af desinfektionsmidlet end angivet, vil der være en sandsynlighed for, at den desinficerende effekt ikke er tilstrækkelig til at eliminere patogene, hvilket kan medføre kontaminering af fødevarerne. Anvender virksomheden højere doser end angivet, kan der være risiko for, at fødevarerne kontamineres med rester af desinfektionsmidlet i sundhedsskadelige mængder.
Formålet med kampagnen er at kontrollere om desinfektionsmidler anvendt i fødevarevirksomhederne er godkendte, at kontrollere, om desinfektionsmidlerne er mærket korrekt, at kontrollere om fødevarevirksomhederne anvender desinfektionsmidlet som angivet på produktet samt at vejlede om anvendelse af desinfektionsmidler
Vejledningskampagne, september 2019 – februar 2020
I forbindelse med kontrolbesøg, hvor der sanktioneres, forsøger den tilsynsførende at vejlede virksomheden om reglerne. De tilsynsførende oplever i forbindelse med sanktioner, at virksomheder kan blive frustrerede over en sanktion og i den situation måske er mindre lydhøre over for den mundtlige vejledning, der gives samtidig med. FVST vil undersøge, om efterfølgende telefonisk vejledning kan hjælpe virksomhederne. Derfor vil vi med en kampagne forsøge at give virksomhederne en mulighed for at modtage vejledning, i en anderledes og måske mere gunstig situation, uafhængigt af den kontrol som har medført sanktion. Det vil ske ved et telefonopkald til virksomheden 1-2 uger efter den gennemførte kontrol, hvor den tilsynsførende giver generel vejledning og/eller konkret vejledning i forhold til virksomhedens behov.
Formålet med kampagnen er at give virksomheder, der har modtaget en sanktion i form af indskærpelse eller bøde, en mulighed for at modtage mere og behovsorienteret vejledning, at undersøge om vejledning på en anden måde og tidspunkt øger regelefterlevelsen ved den opfølgende kontrol samt at undersøge hvordan virksomheden oplevede den vejledning, de fik i forbindelse med, at sanktionen blev givet.
For mere information se fødevarestyrelsen.dk