Næringsdeklaration

af 15. december 2016

En næringsdeklaration på en fødevare giver oplysninger om fødevarens indhold af energi og næringsstoffer. Reglerne for næringsdeklaration af fødevarer fremgår af Mærkningsforordningen nr. 1169/2011, med undtagelse af kosttilskud og naturligt mineralvand, for hvilke der er særlige regler for næringsdeklaration.

Fra den 13. december 2016 blev det obligatorisk at næringsdeklarere færdigpakkede fødevarer. Den obligatoriske næringsdeklaration omfatter fødevarens indhold af energi i kJ og kcal, fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt.

Hvis man frivilligt vil næringsdeklarere færdigpakkede og ikke-færdigpakkede fødevarer, skal man også følge de fastsatte regler. Tilsætning af vitaminer og mineraler samt anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger udløser også krav om næringsdeklaration.

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Forordningen finder du ved at følge dette link.